Bæredygtig emballage og den kritiske forbruger – Markedsundersøgelse fra DS Smith

Illustration: DS Smith

DS Smith, som er en af verdens største emballageproducenter, fik den gode ide at undersøge, om Covid-19 situationen har ændret forbrugernes holdning til emballage. Dét har den, og folk køber nu mere på nettet. Hygiejnen ved indpakningen nu blevet et tema, men folk vil stadig også have en stabil, robust indpakning med så lidt emballage som muligt.

Rapporten slutter med følgende: ”Forbrugerforståelsen matcher ikke altid den videnskabelige virkelighed” hvilket vel nærmest kan oversættes til, at dagens krævende forbrugere har nogle ønsker og holdninger til emballage som det kan være svært for selv de mest avancerede emballage producenter at opfylde.

Så lidt emballage som muligt – men så meget som nødvendigt

43% af forbrugerne ønsker at købe produkter med så lidt emballage som muligt, men på den anden side forventer de samme forbrugere også, at emballagen er så god, at de modtager produkterne i perfekt stand. Her er udfordringen for virksomhederne så, at de varer som forbrugeren køber i en fysisk forretning skal have en emballage som gør varen attraktiv på hylderne og kan klare forbrugerens egen transport hjem. De varer, som købes på nettet skal derimod kunne holde til en måske voldsom transport over længere strækninger.

DS Smith’s undersøgelse viser helt klart, at den typiske e-handels køber er troløs og fuldkommen klar til at skifte leverandør, hvis emballagen ikke opfattes som bæredygtig, altså at der er for meget af den og/eller er baseret på de forkerte materialer, mens samme forbruger klart forventer lynhurtigt at få en gratis erstatningsleverance, hvis forsendelsen bliver skadet under transporten. Da omkostningen, som er forbundet med en erstatningsleverance er høj, kunne det jo være fristende at anvende ekstra meget emballage, men en sådan handling bliver åbenbart også straffet af den kritiske forbruger.

Information om emballagen på emballagen

Anvendelsen af bæredygtig emballage giver ingen mening, hvis forbrugeren ikke let kan se, om den er bæredygtig eller ej. Hele 74% kunne ikke finde ud af, om emballagen var bæredygtig og behandlede den derfor som om, at den ikke var bæredygtig. Dette kræver en langt bedre information om emballagen på emballagen.

Hygiejne og emballage

Ret så forventeligt er hygiejne og emballage blevet mere centralt i forbindelse med Covid-19, og for 45% af forbrugerne er hygiejne vigtigere end bæredygtighed i forhold til emballage. Det kan jo sætte nogle tanker i gang. Nu udelukker det ene jo ikke det andet, så kravet til fremtidens emballage er altså både bæredygtighed og en god hygiejne.

Emballage og hygiejne er blevet mere vigtig efter Covid 19. Foto: DS Smith

Sige-og-gøre-gabet

Nedenstående illustration viser klart, at der er en betydelig forskel mellem det forbrugerne siger, at de ønsker at gøre og hvad de i realiteten gør, når de står overfor et valg. En hurtig kalkule viser, at forbrugerne i praksis kun gør, hvad de siger, at de ønsker at gøre i omkring 50% af valgene. Det kan jo også mane til eftertanke.

Divergenser mellem forbrugernes påstande og handlinger. Illustration DS Smith

DS Smith rapporten finder du her

Publicerat av: 

Del artiklen

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *


For 100 år siden – 25. januar 1921 – havde Rossums Universal Robots premiere – og begrebet ”robotter” blev for første gang introduceret til verden

I 1920 skrev den tjekkiske forfatter Karel Capek teaterstykket R.U.R. som havde premiere den 25. januar 1921 – altså for netop 100 år siden. Stykket handler om nogle kunstige væsener, som ikke er mennesker, men ligner mennesker. Han kaldte dem robotter!

Publicerat av: 

Mura bygger verdens første fabrik, som omdanner eksisterende fossilt plastic til olie og ny plast

95% af al plastic er i dag stadig baseret på fossil olie, og omkring 85% af al plasticemballage bliver aldrig indsamlet til forbrænding eller genbrug. Mura Technologies og partnere bygger nu verdens første fabrik, som på industrielt niveau genfremstiller olie til nye plastprodukter fra så godt som alle eksisterende fossilt baserede plastprodukter.

Publicerat av: 

CBS’ berømte ”60 Minutes” har netop udgivet en fantastisk video om Boston Dynamics – som vi kender fra sidste juls dansende robotter

CBS’ har i løbet af de sidste 53 år skabt et ikon indenfor nyhedsformidling med det seriøse, ugentlige dybdeborende program ”60 Minutes”. De fleste kender sikkert Boston Dynamics fra julevideoen med de dansende robotter. Den 13 minutter lange 60 Minutes video er efter redaktørens opfattelse helt fantastisk for alle robot elskere.

Publicerat av: 

BillerudKorsnäs og BASF har udviklet et kompostibelt papirlaminat til fleksible emballager

EUs målsætning er, at i 2030 skal al emballage være genanvendelig eller kunne nedbrydes i naturen. Dette klarer normale plastfilm ikke, så derfor derfor har BASF og BillerudKorsnäs sammen udviklet en ny film til fleksible emballager, som er baseret på papir og et enkelt lag laminat og som er 100% kompostibelt.

Publicerat av: