Hvad er en robot? Definitionen har ændret sig en del i de senere år

Illustration: Yaskawa Electric Corporation

Den officielle definition på en robot er:

”En manipulator, som kan programmeres til at bevæge sig i mindst 3 forskellige retninger”.

Robotten består altså af en mekanisk manipulator og en programmerbar styringsenhed ”hjerne”.

Stationære industri robotter

Den første rigtige industrirobot, Unimate, blev installeret hos General Motors i USA i 1960. Introduktionen af PC/MAC i slutningen af 1980-erne satte gang i udviklingen af styringsenhederne og dermed af robotternes anvendelsesmuligheder.

I dag er de førende fabrikanter af industrirobotter:

  1. Fanuc, Japan
  2. Yaskawa, Japan
  3. Kuka, Tyskland
  4. ABB, Sverige

Desuden producerer en lang række større og mindre virksomheder industrirobotter. Her kan bl.a. nævnes Kawasaki og Hyundai, ligesom en række kinesiske virksomheder fremstiller robotter.

De fleste industrirobotter er installeret i automobilindustrien, og gennem årene har omkring 60% af alle producerede robotter fundet vejen til bilernes samlebånd. Dette har i de seneste år ændret sig, så også andre industrier, f.eks. elektronik industrien, er begyndt at anvende robotter. I 2020 blev der for første gang installeret flere robotter i elektronik industrien end bil industrien.

Cobot revolutionen

I 2007 introducerede danske Universal Robots sin lille robotarm UR5 som på mange måder revolutionerede robotmarkedet med en lille, let programmerbar robot, som ikke behøvede nogen afskærmning. Robotter og mennesker kan arbejde tæt sammen og navnet Cobot – Collaborative Robots – blev introduceret. UR er i dag markedsleder i dette segment, men alle større robotfabrikanter fremstiller også Cobots.

Den første UR5 (5 kg) cobot fra Universal Robots 2007. Foto: Universal Robots

Alle taler i dag om Cobots og alle de muligheder som samarbejdende robotter kan bringe. Cobots er per definition små robotter, som håndterer små emner, fordi de skal kunne stoppe med det samme uden at skade de mennesker, som kommer i kontakt med dem.

Indtil videre er cobot udviklingen kun lige gået i gang, og mens der i dag findes omkring 2,7 millioner installerede konventionelle industrirobotter, så der der kun installeret omkring 125.000 cobots. De fleste eksperter stipulerer, at der vil være omkring 5 millioner industrirobotter (vækst 15% p.a.) og omkring 750.000 cobots (vækst 40% p.a.) i 2025, så der vil gå lang tid, før cobots indhenter de konventionelle robotter.

Disse tal er i virkeligheden nok misvisende, fordi en ganske betydelig del af de kommende industrirobotter vil være små og således kunne udføre de samme opgaver som cobots. Når man tænker på, at der også sker en voldsom udvikling indenfor vision-control, vil hele temaet omkring sikkerhedsafskærmning af robotceller snart ændres, og der vil ske en sammensmeltning mellem cobots og små industrirobotter.

Mobile robotter

I 1953 blev den første førerløse gaffeltruck taget i brug i USA. Dette udviklede sig til AGV-er – Automated Guided  Vehicles – gaffeltrucks styret af et navigationssystem, typisk et kabel i gulvet, eller endnu mere avanceret, et laser-scannings system med reflektorer.

Gaffeltrucken er en konsekvens af pallen, men på basis af ønsket om at eliminere pallen, er en række mobile platforme uden gafler blevet udviklet. Fremkomsten af PC/MAC har også revolutioneret navigationssystemerne, så i dag hedder både AGV-er og mobile platforme (AMR – Autonomous Mobile Robots) mobile robotter. Navigationssystemerne – kabler i gulvet, laserstyring med reflektionsspejle og de computerstyrede autonome systemer – kan anvendes af både AGV-er og AMR-er.

Konventionel selvkørende AGV (Auto Guided Vehicle) med gafler og laserscanner navigationssystem. Foto: Jungheinrich, Tyskland

AMR (Autonom Mobil Robot) uden gafler til palletransport og med autonomt, softwarebaseret navigationssystem. Foto: Otto Motors, USA

Eksperterne forventer, at antallet af især AMR vil vokse eksponentielt i de kommende år, så om 5 år vil der være 4-5 gange flere mobile robotter installeret end robotter!

Stationære robotter i kombination med mobile platforme og ”robotter” med 2- og 4-ben

De næste udviklingstrin bliver at sætte stationære robotter på de mobile platforme og få rigtig mobile robotter, samt at udvikle 2- og 4-benede robotter – og få alt styret med AI (Artificial Intelligence) i styresystemerne. Interessante nyudviklinger er lige rundt om hjørnet.

Mobil robotplatform med påmonteret robotarm. Foto: Kuka

 

Boston Danamics ”robothund” SPOT. Foto: Boston Dynamics

Så fra at være en programmerbar stationær manipulator har definitionen på en robot ændret sig til at være så godt som alt mekanisk og elektronisk, som erstatter en menneskelig indsats.

Publicerat av: 

Del artiklen

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *


Realtime Robotics gør programmering af celler med flere robotter let med vision overvågning og AI

Tidens store tema er cobotter, som uden afskærmning kan arbejde i samme område som mennesker. Et noget mere udfordrende tema er at få flere robotter til at arbejde sammen i samme område med fuld hastighed og uden at støde sammen. Realtime Robotics fra Boston i USA har nu udviklet en software, som lægges ovenpå robottens eget styresystem, og som styrer robotternes bevægelser ved hjælp af avanceret kamera overvågning og AI.

Publicerat av: 

Yaskawa introducerer en ny 6-akset hybrid-cobot med 20 kg løfteevne og 1,7 meters rækkevidde

Udviklingen fortsætter med nye og kraftigere cobotter, som kan arbejde tæt på mennesker uden at behøve beskyttelsesindhegning eller sikkerhedsscanner. Alle cobotter skal stoppe umiddelbart ved en fysisk kontakt med mennesker, så det er cobotternes evne til at registrere den fysiske kontakt og samtidig bremse bevægelsesmomentet, som sætter en stopper for deres størrelse. Indtil nu har grænsen typisk ligget ved en kombination af en løfteevne på ca. 10 kg og en rækkevidde på ca. 1,3 meter med en rimelig cyklustid, men dette ændrer Yaskawa nu med en ny 6-akset cobot med en løfteevne på 20 kg kombineret en rækkevidde 1,7 meter – og en fornuftig cyklustid.

Publicerat av: 

Korrekt valg af indpakning kan være udfordrende. DHL har udgivet et par manualer om valg af indpakning

Man skulle synes, at valget af den korrekte indpakning til forsendelse af diverse varer skulle være en ret så let øvelse. Imidlertid viser en lang række undersøgelser omkring e-handel, at de fleste kunder er både krævende og kritiske i forhold til leverandørens valg af emballage. DHL har netop udgivet et par manualer med råd og vejledning om temaet.

Publicerat av: 

IFR rapporterer om forskellige landes udviklingsstøtte til robotprojekter

IFR – International Federation of Robotics – med kontorer  i USA og Tyskland, har netop udgivet en rapport om de forskellige landes støtteordninger til robotudvikling. Lidt tung, men interessant læsning, fordi rapporten giver en fin indikation de forskellige landes målsætninger omkring robotter og hvilke sektorer for robotudvikling man vælger at støtte og fremme.

Publicerat av: 

Weland introducerer et nyt og mere effektivt højlager med to parallelle håndterings stationer

Weland Solutions er en svensk producent, som har specialiseret sig indenfor højlagre med ergonomiske arbejdspositioner. Højlagre er interessante, fordi man kan lagre langt flere emner på en begrænset plads, og med den indbyggede elevator kan alle emner lynhurtigt bringes frem til arbejdspositionen, så medarbejderen let kan finde og videresende det ønskede emne til kunden.

Publicerat av: 

Sådan skaber Forust nye træprodukter af savsmuld med en Desktop Metal 3D printer

Hvorfor ikke komme savsmuld i 3D printeren og få nye træprodukter med alle den additive produktionsproces’ fordele samtidig med at affaldsproduktet – savsmuld – udnyttes på en ny måde. Det er tanken bag det nye koncept, som er udviklet af den amerikanske start-up virksomhed Forust, som i sidste ende er forbundet til at af de større fabrikanter af 3D printere: Desktop Metal, som er et af de absolut varmeste navne indenfor generel, industriel 3D printing.

Publicerat av: 

HP introducerer 3D printere til fremstilling af papirfiberbaserede emballage værktøjer

Et af de hurtigst voksende emballage markeder er de formstøbte emballager til alverdens elektroniske som f.eks. mobiltelefoner, computere, projektere osv., fordi den formstøbte emballage beskytter produkterne effektivt mod transportskader. Det er naturligvis også oplagt at anvende denne form for emballage til luksusprodukter som f.eks. dyr vin.

Publicerat av: 

Et miljøvenligt skift fra krympefilm til papir til sekundær indpakning af ”rammer” af flasker, dåser og andre former for flydende fødevarer

Traditionelt er den sekundære indpakning af rammer med 12 eller 24 flasker eller dåser af øl, læskedrikke og andre former for flydende fødevarer en plastbaseret krympefilm. Tyske KHS fra Dortmund, som er en af verdens førende leverandører af tapnings- og emballageanlæg tilbyder nu en ny model, som anvender papir i stedet for krympefilm til indpakningen.

Publicerat av: 

En nyt medlem i Fanuc’s LR-Mate familie af små 6-aksede robotter med en løfteevne på 14 kg og rækkevidde på 911 mm

Fanuc har introduceret en ny lille 6-akset robot i sin LR-Mate familie. Nyttelasten er på 14 kg og en rækkevidde på 911 mm. Det er værd at bemærke, at der ikke er tale om en cobot, så denne nye lille robot kræver en afskærmning eller sikkerheds scanner beskyttelse ved en lang række applikationer.

Publicerat av: 

Et papirbaseret fleksibelt og miljøvenligt laminat i stedet for formstøbte plastemballager til daglig- og medicinalvarer

Formstøbte plastemballager til f.eks. tuber, bægre og æsker anvendes i stor udstrækning af både dagligvare- og medicinalindustrien, ofte med en påkrympet, trykt inmould plastfolie. Den svenske papirmasse producent BillerudKorsnäs har nu udviklet et papirbaseret, fleksibelt og miljøvenligt laminat til erstatning for formstøbte plastemballager.

Publicerat av: 

RFID teknologien giver fantastiske muligheder til styring og effektivisering af produktions- og lagerprocesser – og meget andet

Der er sikkert mange, som ikke rigtig ved, hvad RFID (Radio Frequency ID) teknologien går ud på – og især hvad den kan bruges til – selv om de fleste af os allerede er i daglig kontakt med den. Vores Brobizz er en form for en RFID enhed, og de fleste af os har kreditkort eller nøglevedhæng med en RFID-tag. Lad os se lidt nærmere på, hvad RFID teknologien er og hvad den kan bruges til.

Publicerat av: