Nu kan brugt tøj og plasticflasker genanvendes i en cirkulær tekstilindustri

Genfremstillede lagner baseret på Södra’s ”Once more” fibre. Ill. Södra

Papirmasse- og træfabrikanten Södra i det sydlige Sverige har udviklet en proces, som kan separere bomulds- og polyesterfibre så nye tekstilfibre kan fremstilles fra brugte tekstilprodukter. De kalder processen ”Once more”. Processen spiller perfekt sammen med genbrug af polyester.

Bomuld og polyester i tekstilindustrien

En masse beklædningsgenstande som T-shirts, jakker og bukser er fremstillet af sammenvævede bomulds- og polyesterfibre – og nogle gange tilmed udelukkende af polyesterfibre, fordi man på denne måde kan tilbyde produkter med priser og kvaliteter, som forbrugerne efterspørger. Bortset fra, at fremstillingen af bomuld både er energikrævende og bruger en masse vand, så er problemet naturligvis, at polyester fremstilles af PET, som igen hovedsageligt fremstilles af fossil olie, så tekstilindustrien er den vej rundt en voldsom forbruger af fossil olie, og der anvendes faktisk mere polyester i tekstilindustrien end PET til plasticflasker på verdensplan. (Én polyester T-shirt svarer til ca. 5 plasticflasker).

Fremstilling af genbrugt polyester kræver ca. 60% mindre fremstillingsenergi, og reducerer CO2 udslippet med ca. 40%, så de fleste tekstilfabrikanter (H&M, Zara, Adidas osv.) er enige om, at det er både miljørigtigt og økonomisk fornuftigt at anvende genbrugspolyester – f.eks. fra plasticflasker – men den helt store udfordring er at få separeret bomuld og polyester ud af tekstilprodukterne så man også kan genanvende sine egne produkter. Hvis man ikke kan dét kan brugt tøj og andre former for tekstiler kun afbrændes eller gemmes, og begge alternativer er mildest talt ikke attraktive.

Södra’s ”Once more” proces separerer bomuld og polyester

Det revolutionerende ved Södra’s ”Once more” proces er, at den netop kan separere bomuld og polyester – og andre former træ-celloluse baserede tekstilprodukter som viscose og lyocell, som Södra allerede fremstiller fibre til.

Johannes Bogren, som er chef for Södra Cell Bioproducts siger, at tekstilindustrien i dag anvender omkring 100 millioner tons af forskellige tekstiler om året, og så godt som intet genanvendes. Da folk jo generelt hurtigt holder op med at bruge deres nye tøj, er der tale om et voldsomt spild, og det er dét, som Södra vil være med til at ændre.

Johannes Bogren, chef for Södra Cell Bioproducts

Södra kan i dag genanvende ca. 25.000 tons materialer om året, og selv om det er et pænt stort tal, er der langt op til de 100 millioner tons. Og Södra anvender langt fra sin kapacitet, så den største opgave er faktisk at skaffe partnere, som kan levere de nødvendige brugte tekstiler. Man har i dag et samarbejde med Berendsen, som leverer sengetøj til hoteller og hospitaler, men Johannes Bogren vil også gerne etablere et samarbejde med f.eks. H&M og Zara – men det fordrer naturligvis en helt ny politik om returnering af brugt tøj.

Södra blander de genvundne bomuldsfibre med nye cellulose baserede fibre og tilbyder dermed produkter som viscose og lyocell til tekstilindustrien, samtidig med, at man har behov for deres brugte produkter til processen. Södra anvender så også polyesteren til afbrænding og energiskabelse i produktionsprocessen, og her burde man naturligvis også overveje at sælge den genindvundne polyester og anvende fossilfri energi i fremstillingsprocessen.

Denne redaktør bliver konstant overrasket over hvor intelligent træ egentlig kan anvendes til en masse produkter – og det er naturligvis meget smartere at tage træet direkte fra skoven til nye produkter i stedet for at lagre det 100 millioner af år i undergrunden og derefter genanvende det som olie.

Du kan læse mere om Södra og deres ”Once more” proces her

Du kan se Södra’s ”Once more” film her

Du kan læse mere om tekstilindustrien og polyester her

Publicerat av: 

Del artiklen

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *


Finske Paptic introducerer et papirbaseret materiale med plast egenskaber

Finske Paptic blev etableret i 2015 for at fremstille og markedsføre et cellulose- og lignin-baseret, patenteret papir, som er modificeret så papiret opfører sig som plastic med hensyn til hårdhed, slid og fleksibilitet, ligesom det, som plast, afgiver meget lidt lyd når det krølles sammen. Det egner sig derfor fortrinligt til at erstatte plastic i en lang række produkter.

Publicerat av: 

Slidte bildæk og andre polysteren produkter kan recycles effektivt med Pyrowave’s elektisk-kemiske proces

Polysteren (ca. 10% af Danmarks samlede plastforbrug) udgør sammen med polyethylen (PE) og polypropylen (PP) de tre plasttyper som vi er allermest i daglig kontakt med. Styren anvendes også som kunstgummi i bildæk (som så nok forøger Danmarks forbrug af styren/polystyren til mere end 10%). Recycling af bildæk er kompliceret og giver en dårlig gummikvalitet, så ca. 50% af alle kasserede dæk brændes bare for at skabe energi, f.eks. i cementproduktion, mens resten, som granulat, blandes i asfalt og cement produkter. Det er et voldsomt resursespild, som Michelin nu vil gøre noget ved gennem et samarbejde med canadiske Pyrowave.

Publicerat av: 

Rapport: Udviklingen i logistikbranchen driver robot-automatisering

I kølvandet på pandemien er de langsigtede tendenser i branchen, såsom mangel på arbejdskraft, vækst i distributionskanaler og e-handel, accelereret. På trods af den øgede efterspørgsel siger ni ud af ti logistik- og transportvirksomheder, at deres virksomhed er blevet negativt påvirket af pandemien. Dette driver investeringerne i robotter og automatisering frem, ifølge en ny rapport fra ABB.

Publicerat av: 

Emballagedagen – om innovation og grønne løsninger – Middelfart, den 6. oktober

Den 6.oktober kl. 12.00 i Middelfart har Grakom inviteret til en dag i emballagens tegn. Emballagen har været under pres i snart lang tid. Emballage kan dog ikke undværes, og fokus på miljø og klima i forbindelse med emballage er stort. Men er de bæredygtige alternativer virkelig så bæredygtige? Det er blandt andet et af de emner, der vil blive debatteret på Emballagedagen.

Publicerat av: 

”The Holy Grail” konceptet til affaldssortering skal nu afprøves i Danmark

Den 10. maj skrev Pack & Move om et nyt revolutionerende koncept til mærkning af alle former for emballage – og for den sags skyld alle trykte medier. Konceptet går ud på at lægge alle informationer om produktet ind i selve billedet og lade billedet være bæreren af informationen, som f.eks. også kan anvendes til at sortere emballage i forskellige grupper: Karton, plast, glas etc.

Publicerat av: 

Automatisk affaldssortering – Et besøg hos Jacob Kortbek fra Teknologisk Institut i Odense

Mine bedsteforældre havde ikke nedstyrtningsskakt, så de skulle selv bære alt affald hen til ejendommens centrale skraldespande. Så kom nedstyrtningsskakten, så man kunne komme af med affaldet på en komfortabel måde. Så kom alle kravene om affaldssortering (som er helt relevante for at kunne udnytte og genbruge affald på den mest optimale måde) men i processen døde nedstyrtningsskakten, så det i dag er lige så kompliceret at komme af med affaldet som på mine bedsteforældres tid – og måske tilmed mere, fordi alt jo nu skal sorteres. Det virker jo helt grotesk, når vi alle sammen jagter den mest komfortable tilværelse. Hvordan kan vi gøre vores affaldsgenerering- og håndtering forbrugervenlig – og samtidig gøre den miljørigtig?

Publicerat av: 

Over 3.000 med interesse for robotter besøgte Teknologisk Instituts RobotBrag 2021

Teknologisk Institut havde i torsdags sat alle sejl til og arrangeret en forrygende robotudstilling i deres lokaler i Odense, som dog langtfra var store nok til at huse alle de mere end 100 udstillere og de mange forskellige robot applikationer. Derfor havde man også rejst et helt cirkustelt for at få plads til alle. Udstillingen var fint besøgt allerede fra den åbnede, og til slut havde mere end 3.000 robotinteresserede personer lagt vejen forbi.

Publicerat av: 

Sappi og russiske ISBC introducerer et nyt papir med indstøbte RFID sendere

Papirleverandøren Sappi har netop offentliggjort, at man begynder at sælge papir med indstøbte RFID sendere. Et nærmere studie viser, at papiret kommer fra russiske ISBC. Sappi oplyser, at man kan trykke på papiret med de fleste kendte trykmetoder, dvs. med f.eks. konventionelle offsetmaskiner og HP Indigo, som jo også er en offsetmaskine. Det, som man kunne frygte, er, at trykket på papiret ville kunne ødeligge RFID senderen, men det sker åbenbart ikke. Man kan naturligvis også trykke med kontaktfri inkjet.

Publicerat av: 

Exoskeletter gør de tunge løft op til 30% lettere

På RobotBrag 2021 blev redaktøren opmærksom på, at exoskeletter, som hjælper med at gøre de tunge løft lettere, allerede blev introduceret på det danske marked i 2019. Det viste sig også, at der er danske start-ups, støttet af Odense Robotics som også er i gang med at udvikle exoskeletter. Det er jo altid fint at få åbnet øjnene for nye, positive tiltag.

Publicerat av: