Slidte bildæk og andre polysteren produkter kan recycles effektivt med Pyrowave’s elektisk-kemiske proces

Polysteren anvendes mange steder bl.a. i bildæk. Ill: Michelin

Polysteren (ca. 10% af Danmarks samlede plastforbrug) udgør sammen med polyethylen (PE) og polypropylen (PP) de tre plasttyper som vi er allermest i daglig kontakt med. Styren anvendes også som kunstgummi i bildæk (som så nok forøger Danmarks forbrug af styren/polystyren til mere end 10%). Recycling af bildæk er kompliceret og giver en dårlig gummikvalitet, så ca. 50% af alle kasserede dæk brændes bare for at skabe energi, f.eks. i cementproduktion, mens resten, som granulat, blandes i asfalt og cement produkter. Det er et voldsomt resursespild, som Michelin nu vil gøre noget ved gennem et samarbejde med canadiske Pyrowave.

Styren og Polysteren

Styren er en monomer type plastic, som anvendes i en række forskellige produkter:

ca. 50% omdannes til Polysteren og anvendes til éngangsglas, legetøj og emballage- og isoleringsmateriale, Flamingo (ca. 2% polysteren og 98% luft)

ca. 15% anvendes til autodæk

ca. 12% anvendes som latex til f.eks. handsker i medicinalindustrien

ca. 11% anvendes til ABS kabinetter til køleskabe, laptops, TV osv.

Kasserede bildæk er et alvorligt miljøproblem. Ill: Wikipedia

Pyrowaves elektrisk-kemiske recycling

Canadiske Pyrowaves har, ligesom f.eks. de svenske fabrikanter af fossilfrit stål, erkendt, at al varmeenergi i fremtidens cirkulære økonomier må og skal genereres med fossilfri elektrisk energi. Pyrowave har derfor elektrificeret den kemiske proces, som kræves for at nedbryde polymere stoffer til rene monomere materialer, som kan genanvendes og dermed erstatte nye materialer i alle fremstillingsprocesser.

Pyrowaves recycling flow. Ill: Pyrowaves

Den kemiske recycling proces kræver vældig høje temperaturer for at nedbryde de polymere til monomere materialer. Pyrowave anvender mikrobølger baseret på elektrisk energi til at skabe disse vældig høje temperaturerer, som resulterer i rene monomere materialer med en renhedsgrad på 99,8% i forhold til helt nye materialer. De høje temperaturer sikrer også at alle uorganiske og organiske forurenende emner fjernes effektivt, ligesom stål (der er stål i radialdæk) og plastic skilles effektiv ad.

Pyrowaves’ proces anvender ca. 15 gange så lidt energi, som der anvendes til at fremstille ny styren og polystyren fra fossile olier, så ud over at eliminere anvendelsen af fossile olier til grundproduktet, reduceres energiforbruget, typisk igen fossil olie, i fremstillingsprocessen altså også dramatisk.

For Michelin, som er verdens næststørste dækfabrikant (Bridgestone er størst), er det naturligvis vigtigt, at man dels kan reducere sit CO2 aftryk og omkostningen til produktion af dæk betydeligt samtidig med at man også kan skabe en mere miljøvenlig profil (40% bæredygtig i 2030 og 100% i 2050). For Pyrowaves er det en stor fordel at indlede at samarbejde med en så kendt og højprofileret virksomhed som Michelin – for at få gjort sin revolutionerende elektrisk-kemiske recycling proces, som kan anvendes til meget mere end polysteren, mere kendt.

Du kan læse mere om Michelin her:

Du kan læse mere om Pyrowave her:

Du kan se Pyrowave recycling filmen her:

Du kan se Michelin-Pyrowave filmen her:

Du kan se Michelin filmen om bæredygtige racerdæk til motorcykler her:

 

 

 

 

Publicerat av: 

Del artiklen

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *


Finske Paptic introducerer et papirbaseret materiale med plast egenskaber

Finske Paptic blev etableret i 2015 for at fremstille og markedsføre et cellulose- og lignin-baseret, patenteret papir, som er modificeret så papiret opfører sig som plastic med hensyn til hårdhed, slid og fleksibilitet, ligesom det, som plast, afgiver meget lidt lyd når det krølles sammen. Det egner sig derfor fortrinligt til at erstatte plastic i en lang række produkter.

Publicerat av: 

Slidte bildæk og andre polysteren produkter kan recycles effektivt med Pyrowave’s elektisk-kemiske proces

Polysteren (ca. 10% af Danmarks samlede plastforbrug) udgør sammen med polyethylen (PE) og polypropylen (PP) de tre plasttyper som vi er allermest i daglig kontakt med. Styren anvendes også som kunstgummi i bildæk (som så nok forøger Danmarks forbrug af styren/polystyren til mere end 10%). Recycling af bildæk er kompliceret og giver en dårlig gummikvalitet, så ca. 50% af alle kasserede dæk brændes bare for at skabe energi, f.eks. i cementproduktion, mens resten, som granulat, blandes i asfalt og cement produkter. Det er et voldsomt resursespild, som Michelin nu vil gøre noget ved gennem et samarbejde med canadiske Pyrowave.

Publicerat av: 

Rapport: Udviklingen i logistikbranchen driver robot-automatisering

I kølvandet på pandemien er de langsigtede tendenser i branchen, såsom mangel på arbejdskraft, vækst i distributionskanaler og e-handel, accelereret. På trods af den øgede efterspørgsel siger ni ud af ti logistik- og transportvirksomheder, at deres virksomhed er blevet negativt påvirket af pandemien. Dette driver investeringerne i robotter og automatisering frem, ifølge en ny rapport fra ABB.

Publicerat av: 

Emballagedagen – om innovation og grønne løsninger – Middelfart, den 6. oktober

Den 6.oktober kl. 12.00 i Middelfart har Grakom inviteret til en dag i emballagens tegn. Emballagen har været under pres i snart lang tid. Emballage kan dog ikke undværes, og fokus på miljø og klima i forbindelse med emballage er stort. Men er de bæredygtige alternativer virkelig så bæredygtige? Det er blandt andet et af de emner, der vil blive debatteret på Emballagedagen.

Publicerat av: 

”The Holy Grail” konceptet til affaldssortering skal nu afprøves i Danmark

Den 10. maj skrev Pack & Move om et nyt revolutionerende koncept til mærkning af alle former for emballage – og for den sags skyld alle trykte medier. Konceptet går ud på at lægge alle informationer om produktet ind i selve billedet og lade billedet være bæreren af informationen, som f.eks. også kan anvendes til at sortere emballage i forskellige grupper: Karton, plast, glas etc.

Publicerat av: 

Automatisk affaldssortering – Et besøg hos Jacob Kortbek fra Teknologisk Institut i Odense

Mine bedsteforældre havde ikke nedstyrtningsskakt, så de skulle selv bære alt affald hen til ejendommens centrale skraldespande. Så kom nedstyrtningsskakten, så man kunne komme af med affaldet på en komfortabel måde. Så kom alle kravene om affaldssortering (som er helt relevante for at kunne udnytte og genbruge affald på den mest optimale måde) men i processen døde nedstyrtningsskakten, så det i dag er lige så kompliceret at komme af med affaldet som på mine bedsteforældres tid – og måske tilmed mere, fordi alt jo nu skal sorteres. Det virker jo helt grotesk, når vi alle sammen jagter den mest komfortable tilværelse. Hvordan kan vi gøre vores affaldsgenerering- og håndtering forbrugervenlig – og samtidig gøre den miljørigtig?

Publicerat av: 

Over 3.000 med interesse for robotter besøgte Teknologisk Instituts RobotBrag 2021

Teknologisk Institut havde i torsdags sat alle sejl til og arrangeret en forrygende robotudstilling i deres lokaler i Odense, som dog langtfra var store nok til at huse alle de mere end 100 udstillere og de mange forskellige robot applikationer. Derfor havde man også rejst et helt cirkustelt for at få plads til alle. Udstillingen var fint besøgt allerede fra den åbnede, og til slut havde mere end 3.000 robotinteresserede personer lagt vejen forbi.

Publicerat av: 

Sappi og russiske ISBC introducerer et nyt papir med indstøbte RFID sendere

Papirleverandøren Sappi har netop offentliggjort, at man begynder at sælge papir med indstøbte RFID sendere. Et nærmere studie viser, at papiret kommer fra russiske ISBC. Sappi oplyser, at man kan trykke på papiret med de fleste kendte trykmetoder, dvs. med f.eks. konventionelle offsetmaskiner og HP Indigo, som jo også er en offsetmaskine. Det, som man kunne frygte, er, at trykket på papiret ville kunne ødeligge RFID senderen, men det sker åbenbart ikke. Man kan naturligvis også trykke med kontaktfri inkjet.

Publicerat av: 

Exoskeletter gør de tunge løft op til 30% lettere

På RobotBrag 2021 blev redaktøren opmærksom på, at exoskeletter, som hjælper med at gøre de tunge løft lettere, allerede blev introduceret på det danske marked i 2019. Det viste sig også, at der er danske start-ups, støttet af Odense Robotics som også er i gang med at udvikle exoskeletter. Det er jo altid fint at få åbnet øjnene for nye, positive tiltag.

Publicerat av: